I Sigma 2010 laves beregninger udfra træstrukturen. I Sigma filer, som er XML baserede, gemmes data i samme opstilling. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at aflæse f.eks. samlet forbrug af materialer, timer osv i Sigma filer, selvom denne information er tilgængelig i programmet i ressourceskemaet.
Sigma har defor mulighed for at eksportere sådanne opsummerede data i forskellige formater, for at kunne indlæse dem i økonomisystemer, planlægningssystemer osv. Disse data kaldes for ressource data.
Struktur af data
Ressource data kan grupperes på mange måder, for eksempel efter fælles kategori (løn, materialer osv), fælles aktivitet (enterprise A, enterprise B), eller efter overskrifter (Jord, Kloak, ...).
Eksempel:
Figuren viser en kalkulation hvor der laves jord- og kloakarbejde. Det kan udregnes, at der samlet skal bruges en gravemaskine i 50 timer, og en arbejdsmand i 90 timer. Ovenstående er den måde brugeren ser kalkulationen på.
De eksporterede ressource data kunne se således ud:
Dette format passer meget bedre med den måde økonomisystemer betragter data og er således nemt at indlæse.
Beskrivelse af XML
XML ressource data starter fra følgende XML element i filen:
<SigmaResourceFile>
<ResourceData>
Dette element har to børn:
<Structure> som beskriver grupperingen.
<Item> som er indgangen til de faktiske data.
Item
Hierarkiet som blev vist i eksemplet ovenfor, kan genfindes i Item strukturen.
Hver <Item> har følgende underelementer:
- <Number> Varenummer. Ikke nødvendigvis udfyldt.
- <Name> Navn på komponent. Altid defineret.
- <Unit> Enhed (stk, meter, timer, …).
- <Note> Evt. note. Kun brugbar for nederste niveau.
- <Amount> Total mængde. Kun brugbar for 2 nederste niveauer.
- <ItemPrice> Kost enhedspris. Altid defineret.
- <RegCostPrice> Kost totalpris. Altid defineret.
- <Position> Reference til Sigma kalkulationen. Kun defineret for nederste niveau.
- <TotalItemPrice> Salg enhedspris. Altid defineret.
- <TotalSalesPrice> Salg totalpris. Altid defineret.
- <Item> underelement (danner hierarki).
- <Category> Kategori. Kun brugbar på nederste 2 niveauer.
- <CompareUnitPrice> Sammenligningsenhedpris. Altid defineret.
- <CompareSalesPrice> Sammenligningstotalpris. Altid defineret.
I øvrigt er der brugbare informationer i <BuildInfo> og <ProjectInfo>.
Brug af funktionen
For at opsætte eksport i XML-format foretages følgende:
1. Åbn menuen Funktioner og vælg Rediger værktøjsmenu.
2. Klik på knappen Ny.
3. Markér Ressource eksport og klik på knappen OK.
4. Vælg fanen Indstillinger og klik på knappen Konfigurer data.
Se Opsætning af Indsigt for vejledning i opsætningen. |