Forudsætningen for at bruge ressourceskemaet er, at alle yder- komponenter (blade) forsynes med en kategori. Kategorier kan vælges helt frit, og smart-listerne kan bruges til at få konsistente kategorier. Det er vigtigt at kategoriers stavemåde er konsistent, da f.eks. 'materiale' og 'materialer' vil blive opfattet som to forskellige kategorier.
Det er også vigtigt ikke at lave 'dobbelt' kategori. Det kan ske hvis en komponent er tildelt en kategori, og den samtidig har underkomponenter der har tildelt en kategori. På den måde 'dækker' den ene over den anden. Brug evt. valideringsværktøjet til at finde sådanne problemer.
For at benytte ressourceskemaet, vælges fanebladet ressource skema i et projekt. Ressource skemaets opbygning vil være afhængig af flere ting:
- Beregningstræets aktive/markerede komponent vil afgøre hvilken del af projektet der ligger til grund for ressource skemaet. Vælges den øverste komponent (1. niveau) med projekt navnet, vil hele projektet medtages.
- Det er muligt at vælge hvilke kategorier der skal medtages, ved at åbne kategori dialogboksen. Bemærk også afkrydsningsfeltet Vis alle kategorier øverst i ressourceskemaet. Dette kan bruges til at vise alle de kategorier som programmet kan finde i et projekt.
- Det er muligt at vælge hvilke kolonner der skal medtages, ved at åbne kolonner dialogboksen.
- Øverst i ressourceskemaet kan Detaljer feltet krydses fra eller til. Dette vil afgøre om hver enkelt komponent vises i skemaet, eller om komponenter med samme navn bliver slået sammen. Ved at dobbelt klikke med musen på en række med en komponent, åbnes og vises indholdsskemaet for denne.
- Det er muligt at se ressourceskemaet som et fordelingsdiagram.
Normalt vises et lille minus - foran hver komponent. Det betyder at denne komponent ikke har nogen underlæggende komponenter, kaldet blade . Er der imidlertid et plus (+), betyder det at denne komponent har underkomponenter (som også har en kategori). Dette kan give anledning til fejl, da underkomponenterne i det tilfælde ikke må have en kategori.
Det er muligt at Udskrive ressource skemaer.